torsdag den 20. september 2012

Badeanstalten Del 2


Som lovet kommer der billeder fra Badeanstalten, men I får kun lige en collage, for min datter skal holde fest i weekenden, så der er borde og andre festlige ting og sager alle vegne. Helt færdige er vi heller ikke...der mangler en masse finish i form af lister, trapper, planter osv. En lille collage kan det dog blive til...



God torsdag til jer!

tirsdag den 18. september 2012

Den forsømte overblomstrede cottage-have-stil-blonde-flødeskums-agtig-sukred-hysterisk-romantiske østrogenhave

Men jeg elsker det!

Alt har drejet sig om at få gjort Badeanstalten færdig de sidste par måneder, så bloggen har ligget et stykke nede på prioritetslisten. I får billeder af Badeanstalten inden længe, men først et indlæg om hvad min have har at byde på lige nu. Det bugner derude og jeg glæder mig til at jeg snart kan høste frø fra nogle af de mange sommerblomster.

Her står jeg midt under pergolaen og kigger ind i Den Engelske Have. Lavatera 'Barnsley' som min mor har lavet 3 styks af til mig sidste år, væver sig ud mod stien. Næste år bliver der tilføjet flere i dette rum. Derudover er der en masse Verbena 'Polaris' og den må jeg have igen. Den er så yndefuld og den har passet så fin sammen med Nyserøllike, Achillea ptamica. Fine pastelfarver! 

Her er jeg trådt nogle få skridt bagud...

...og meget længere tilbage, næsten helt ned for enden af Prinsessestien, stadig med kameraet rettet mon Den Engelske Have og Purpurhaven. Jeg ville bare lige vise et af de mange lange kig i min have :O)

Duftliljer må jeg også have mange mange flere af næste år, de er så fine og jeg må ud og tage flere billeder af dem. Nu har jeg jo heldigvis fået mere tid til blandt andet at blogge, ordne have og tage på besøg, så I hører mere fra min overblomstrede cottage-have-stil-blonde-flødeskums-agtig-sukred-hysterisk-romantiske østrogenhave, citat Keld Slot ;O)
Må I alle have en fantastisk tirsdag :O)