Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag

tirsdag den 14. august 2012

Badeanstalten del 1


Lørdag aften, sidste weekend, blev der afholdt rejsegilde i silende regn. Siden er det gået stærkt med at male træ og jeg overdriver ikke når jeg fortæller at der er brugt 30 liter maling!!! Jeg synes heller ikke jeg har lavet andet end at male  den sidste uges tid, men hvor bliver det bare godt.



Til jer der ikke lige ved hvad projekt Badeanstalt går ud på, så kan jeg henvise til dette link



Efter hårdt slid med at få spær op blev det tid til rejsegilde. Ungerne fik lavet en hurtig krans og pølserne blev grillet.


Og så gik Jesper amok med at sætte træværket op, som naturligvis var blevet klargjort og malet forinden. 

Se nu begynder det at ligne noget...


Og vejret har været med os, så det er bare gået derudad. Vi har knoklet og holdt små pauser....som det ses på billedet nedenunder ;O)


  Jeg skal lige vænne mig til at udsigten fra haven mod sydøst er ændret. Men hvad gør det når det er til sådan en udsigt?



I dag skal jeg.....MALE!
 

mandag den 28. maj 2012

Hygge i haven


Dagen i går blev tilbragt i skyggen. I 5 timer sad jeg og hæklede grydelapper til den store guldmedalje. Poolen blev klar i går, så der blev badet på livet løs, og mon ikke der også bliver det i dag :O)

Ahhh...kolde øl i skyggen, lige til at klare :O)

Nyindkøbte stauder til sølle 35 kr pr stk  :O)
 Nyd dagens gode vejr, nu går det lidt den anden vej ;O)

onsdag den 9. maj 2012

Projekt bålhave

Så er vi kommet lidt i gang med bålhaven. Den ligger i forlængelse af  Badeanstalten, så når børnene bader kan vi hygge med bål og samtidig holde øje. I får et smugkig, for helt færdige er vi ikke :o)

Den del af haven skal holdes som en mere vild naturlig have. Ren afslapning så snart man træder ind. Der vil blive sat nogle kraftige klatreroser hist og pist i ren Krøyer stil. Så her vil der altså være græs ;o)

Da cirklen var målt ud, gravede vi hullet til bålet og lagde fiberdug i resten og så ellers 6-7 trillebør stenmel på. Stolene har også nogle gode armlæn til et glas rødvin ;o). Jeg vil glæde mig til hyggelige aftener i godt selskab...

Kan I have en god dag!

tirsdag den 10. april 2012

Lidt nåede vi da

..men ikke alt det vi havde regnet med. Jeg fik luget en hel del kvikgræs og mælkebøtter væk i bedene og delt en masse stauder.

 Min søde mand fik muret stenkant i Den Engelske Have og kørt stenmel på. Pergolaen fik også nyt gulv :) men helt færdige blev vi ikke.















 Der blev også sat 2 buer op. 
De danner indgang til Det hvide bed og Havevejen fra terrassen.

Græsset over til venstre ryger sig også en tur i løbet af foråret eller efteråret, alt efter hvad vi når. Der er der planer ......
som I nok hører om senere :0)



God dag til jer alle!

fredag den 6. april 2012

Vi blev snydt

...for det gode vejr i går :( Det så ellers lovende ud fra morgenen af, men jeg skal da lige love for at det hurtigt fik ende. Støvregn og en kold kold vind fra vest. 

Heldigvis nåede jeg lige rundt med kameraet inden. 

Billederne herunder er fra Purpurhaven. Her mit kar med hornvioler og primula. Senere skal der ærteblomster i.



Den første tulipan som viser bare lidt farve...



Fritillaria persica, en skøn chokoladefarvet af slagsen 



Kastanjehegnet op mod den mere vilde del af haven



Lidt fra terrassebedet







Den Engelske have er ved at få udskiftet græsstierne med stenmel. Mit mand knokler derudad, men ved ikke helt om han synes det vil være så fedt at rende rundt derude i dag :), for det regner og jorden er så glat.



Her er gjort klar i jorden til en masse roser,  kattehaler, geranium og lupiner.




Min handyman. Han troede han undslap kameraet :)



Terrassebedet set fra stien langs huset.


Og gæt hvad jeg skal i dag.....

PRIKLE; PRIKLE og PRIKLE :O)

Skal I også det??? :)

lørdag den 25. februar 2012

Potager projekt

For ca. 6-7 år siden, anlagde vi en Potager ( Dekorativ køkkenhave). Men vi gjorde flere fejl, bl.a fik vi stierne belagt med sand fra havbunden. Med det resultat, at saltet nærmest skyllede ned under brædderne og udtørrede rødderne på nogle af planterne. Men det var gratis ;o). En anden "fejl", var at jeg studerede og havde alt for meget om ørerne, småbørn og lektier osv. Så ukrudtet overtog det efterfølgende år alle bedene. De var også alt for store bedene, jeg kunne ikke luge uden at træde i jorden. Klog af sine fejl er jeg nu klar til at give den hele armen i en ny Potager. 

De efterfølgende billeder er fra den gamle Potager.








lørdag den 11. februar 2012

Jeg har en plan

Næh....Jeg har sådan set ret mange.
I år skal den gule have fyldes ud med stauder, sommerblomster, buske og roser. 
Køkkenhaven skal have en grundig make over. Vil gøre den mere overskuelig med små bede med lærk omkring og meget symetrisk, er stærkt inspireret af Birgit Helbos! Tegner på en plan i dag, som jeg nok skal vise på et tidspunkt.
Badeanstalten skal færdiggøres og den er jeg også ved at tegne ind.
Gårdspladsen, vil jeg gerne have adskilt fra marken med rionet alle 20 meter med Constance Spry og klematis.


  
Constance Spry
Men lad os nu se om jeg overhovedet når alt det...men jeg satser stærkt på det. Hvis det kniber med tid og de s..... penge, så er det gårdspladsen der må vente.

Jeg er vel ikke den eneste med planer i hovedet døgnets 24 timer???

lørdag den 4. februar 2012

Hollywood

...er det ikke. Men vi gjorde noget i 2009, som vi tit og meget ofte har talt med børnene om. Vi fik en pool! De berømte SP- penge blev brugt på en 6 x 4 m pool. 



Den er brugt flittigt, når den danske sommer ellers arter sig. Sidste sommer blev den dårlig nok brugt. Vi havde store problemer med at holde den ren for blade, smågrene ect. Men men men....så gik jeg på nettet og fandt et "bette" drivhus, som ville passe perfekt til en overdækning! Så jeg sendte min søde mand og søn afsted for at se om det ville kunne bruges. Her er hvad han sendte mig af billeder:




Det var måske liiiige stort nok, men han beroligede mig med at vi bare kunne tage det vi skulle bruge. Så mand og søn brugte 3 dage på at skille det fra hinanden.


Så nu ligger der 72 kvm drivhus i stalden! Og byggetilladelsen er på plads :o)



Planen er at det skal males hvidt og gøres smækker lækker romantisk. Og sikke de havefester vi kan holde, Emiliepigen kan holde sin SWEET SIXTEEN i bedste Hollywoodstil ;o)

Vi lægger mere guf ind efterhånden som projektet skrider frem.

 Er der nogle der har erfaring med planter og klor???