lørdag den 30. juni 2012

Overvældet

Jeg er da helt imponeret over at der er 100 faste læsere der følger min blog! Det er lidt vildt på så forholdsvis kort tid. Matematik er ikke min stærke side, men det er ca 1 fast læser pr indlæg... rammer vist indlæg nr 100 inden længe.

TAK :O)

Tak alle jer der synes min blog har noget at byde på og også tak til alle jer der smuglæser uden at være fast læser, det ses på sidevisningerne. SKØNT!

Det fejre jeg lige med en "lille" billedserie af min have sidst i juni ...





















God weekend :O)

fredag den 29. juni 2012

Syrenbakken del 3

"Ska a æ lige law en trap??"


Ja tak :O)

...og det gjorde han så og den er super fin og ligger lige over for trappen op til Purpurhaven, som I kan se her under.

Maj billede
Men det er ikke det eneste der er sket ved Syrenbakken. I går formiddag fik vi lagt fiberdug og stenmel på stierne.  


De nye bede ser selvfølgelig ikke ud af så meget endnu, men mon ikke jeg får købt nogle helt uundværlig stauder i løbet af sommeren? Jeg har sat (50) kæmpe verbena, gladiolus, kantbæger (som nok skal fylde rigtig godt ud i løbet af kort tid), stedmoder og nicotiana. Det hele er i blålige og lilla nuancer.
 

 Når man kommer op ad trappen fra stien langs huset, har jeg sat en smuk gammel ballonflaske som fokuspunkt. Næste år skal der bygges en præsentabel pergola, da dette er indgangen til min have.



Til slut vil jeg vise jer nogle af de skønne vækster jeg har plantet på Syrenbakken. Hjulkrone er slet ikke til at stå for...




... for slet ikke at tale om rosen 'Rhapsody in blue' som dufter helt vidunderlig.  Derudover er der et hav af Nepeta 'Six hills gigant', linaria, aconitum, Jacobsstige, salvie, sommerfuglebuske, verbena, lammeøre, violfrøstjerne og meget andet :O)


Så nu kan jeg godt sætte kryds ved Syrenbakken, på listen over årets projekter ;o)

Og så lige et smugkig fra mit lille Potagerprojekt, som jeg går og nusser lidt med...


:O) God weekend!

lørdag den 23. juni 2012

Nordmors Havetosseforening

Som nogle af jer måske ved, så er vi 4 havetosser på Mors der har dannet en haveforening, der lyder det mundrette navn: Nordmors Havetosseforening. Medlemmerne tæller udover mig; Margrethe fra MitTara og Tante Grøn og Syrenprinsen. 

Foreningens  formål er at dele haveinteressen, drikke kaffe, dele planter, mere kaffe, og selvfølgelig at besøge andre haver og skovle inspiration til os.

Sidst i maj måned var vi på surprisetur i anledning af Margrethes runde fødselsdag. Margrethe troede hun skulle på tur i en kolonihave i Århus, men det skulle hun bare slet ikke, hun skulle da fejres i Claus Dalbys skønne have i Risskov. Behøver jeg at nævne at hun blev meget overrasket og utrolig glad?? 

Nu følger der en lille billedserie fra en helt uforglemmelig dag i super god selskab.

Søjlepavillionen er et skønt skue mod den smukke bøgeskov. Spejlbassinet kommer virkelig til sin ret her.


Denne helt vidunderlige buket af pæoner prydede bordet i pavillionen og farven på vasen matchede selvfølgelige stolene ved spejlbassinet.


Jeg er så vild med dette farvemix af tulipaner og er helt sikkert et match jeg vil gøre kunsten efter. Er det ikke smukt?

Her kunne man da godt lige tænke sig at sidde og nyde hele haverummet med et køligt glas hvidvin. Jeg kunne i hvert fald ;O)


Duerne i haven skaber en helt særlig eventyrlig stemning.






Søjler og buer i misundelige mængder overalt i haven.



The sunken garden, hvor symmetrien virkelig er fuldført. 



 Vand i haven er et must.



At der bor et havemenneske med særdeles god smag hersker der ingen tvivl om ved havelågen.

Håber I nød turen rundt i Claus dalbys have, jeg kan i hvert fald fortælle at jeg havde en helt fantastisk inspirerende dag denne skønne majdag :o)

fredag den 22. juni 2012

Sommerblomster

Nu er der ved at være gevinst på de fleste af de sommerblomster jeg fik sået "lidt" af i foråret og også på nogle af knoldene jeg fik sat. Jeg kan ikke lige vise billeder af dem alle sammen på en gang, for der er mange, så I får dem i bidder hen ad vejen.
Stedmoder 'Pink shades'
Stedmoder 'Lilac shades'
Nicotiana ' Perfume purple'
Skønne cremehvide Franske Anemoner 'The Bride', sammen med blomsterkørvel orlaya grandiflora.
Se lige den fine blomst på Kalla 'Rehmanii', den er da slet ikke til at stå for.

Kan I have en god dag trods det noget triste vejr :O)