Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

mandag den 9. juli 2012

Haveopskrift

... på min måde. Der er jo ingen endelig opskrift på hvordan haven skal dyrkes eller se ud. Det er mere et sådan KAN den se ud. Men alligevel er der nogle faste ingredienser som alle kan nikke genkendende til:

  • En spadefuld af drømme...
  • En spadefuld af inspiration fra blade, andres haver eller fra en blog...
  • En spadefuld af fantasi...
  • En spadefuld af haveredskaber...
  • En handyman eller handywoman...
  • En spadefuld af lommepenge...
  • En spadefuld af hårdt arbejde...
  • En spadefuld af planter...
  • En spadefuld af tid...
  • En spadefuld af lidt planteviden...
  • En spadefuld af learning by doing...
  • En spadefuld af gå på mod...
...og en masse andet. Men da dette ikke er en endelig opskrift, kan der altid tilsættes ingredienser der passer til ens egen haveopskrift. 


Min haveopskrift til Den Gule Have, som Ulla gerne ville høre mere om :O)


  • Man tager fat i et styk handymand (Læs:Jesper) og beder ham pænt om at starte sin fræser. Samtidig lover man at lave hans yndlingsmad til aften og husker løbende at servere en kold øl i ny og næ. Her er det vigtigt ikke at komme med for mange, især hvis man går efter de lige linier i haven.
  • Derefter måles hele rummet op og der tilsættes snore på kryds og tværs, så bede og stier bliver adskilt efter havenarkomanens ønske. Her er det vigtigt at lytte på mandens input, og i hvert fald lade som om at det er nogle rigtige gode ideer han kommer med, og derefter sætte spaden hårdt i jorden og sige..."har da også tænkt om vi skal have stegte ål til aften" (DET HADER HAN!), hvorefter han straks holder sig til planen. (Læs:min plan)
  • Så tilsættes der en lækker sandwich til manden og han roses rigtig meget. (VIGTIGT!)
  • Imens forberedes en omgang sommerblomster i diverse beholdere i drivhus/vindueskarm, selvfølgelig i meget omhyggelige udvalgte farver.
  • Sammen graver vi stierne fri af jord og smider det over i bedene, som bliver revet fint, så min gamle mormor ville give mig at nik. I hvert fald indtil det står så tæt at man ikke længere kan se de fine mærker efter rivens tænder.
  • Havenarkomanen graver en masse stauder op, også i omhyggelige udvalgte farver og sætter dem på nøje udvalgte steder i bedene.
  • Imens lægger handymanden fiberdug ud på stierne og skærer til.
  • Herefter kører han stenmel på og havenarkomanen hjælper naturligvis til, samtidig med hun undskyldende siger "Jeg har jo ikke så store muskler som dig skat, så jeg kan ikke køre så mange læs som dig."(Det er vigtig at tilføje en ordentlig omgang flirten hvis arbejdet skal gøres færdig.)
  • Så tromles der og her er havenarkomanen meget behjælpelig, for vinterens ekstra kilo har sat sine spor.
  • Hvis man undervejs fornemmer at arbejdet går lidt i stå, kan man hive en af mandens ideer frem og straks er han på igen. Havenarkomanen må indimellem indrømme at han faktisk har nogle ret gode forslag.
  • Aftensmaden tilberedes og manden er lykkelig og RIGTIG TRÆT og der er derefter ro hele natten. Men her må jeg advare...det kan være at han vågner, da han jo har indtaget en del øl og de er kraftigt vanddrivende...
  • Så sørger man løbende for at ukrudtet fjernes, indtil stauderne og andet godt får fat. Dette er helt og alene Havenarkomanens opgave.
  • Derudover besøges der forskellige planteskoler for at opdrive de helt rigtige stauder, roser, buske og træer.
  • Godt 50 dage senere tilsættes de frøsået sommerblomster og 2-årige på tilfældige og ikke tilfældige pladser og der ventes...
  • En dejlig sommeraften sætter man sig ind i haverummet og nyder det hele, naturligvis hånd i hånd med sin handyman.
Her lidt billeder af nogle af planterne i Den Gule Have:
'The pilgrim' i selskab med røllike 'Credo'

Nasturtium 'Milkmaid'

Rose 'Summer'

Staudedigitalis

Undskyld billedkvaliteten på Helenium aromaticum 'Pineappels'

Cosmos ' Sonata white', Ammi majus 'Graceland'

Dild er håndsået lidt over det hele

Lupin 'Candelier'

Moluccella laevis, Irlandsklokke

Gyldenlak 'Treasure primrose'

Nicotiana langsdorffii 'Lemon tree'

Solsikke 'Italian white'

Dahlia 'My love'

Kongekommen 'Graceland'

Klematis tangutica

Leucanthemum 'Goldrausch'

Orlaya grandiflore, blomsterkørvel

Krysantemum i krukke
Cephalaria gigantea, helt uundværlig ;O)
 
Og med en masse forskellige bladformer... :o)
 TAK JESPER, uden dig var jeg aldrig kommet så langt!

onsdag den 30. maj 2012

Cut Elly

Så er jeg i gang med det helt store klippeshow. Mine fattigmands buksbomkugler (liguster) har fået årets første omgang med saksen og det pyntede gevaldigt. De ligger langs stien rundt om terrassebedet og danner en rolig baggrund til det vilde. 

Jeg kalder stien for skovstien(?????), men der er da et træ ;o) Ville egentligt gerne kalde stien noget andet, men det hænger altså godt og grundigt ved nu. Så hvis I har gode navne til en lille smal sti med kugler, modtages de med kyshånd :O)

Tryk på billederne...





Og så lige rigtige buksbom ;o)

Jeg har selvfølgelig en gave til vinderen af det bedste forslag og det forbliver en overraskelse indtil vinderen er fundet :O)

lørdag den 12. maj 2012

Pileflet

Selvom det har blæst meget i dag, har jeg alligevel fået lavet lidt i haven. De sidste ærteblomster trængte virkelig til at blive plantet ud, så jeg måtte sætte gang i kreativiteten.

Jeg løb tør for krukker, så jeg fandt nogle gamle købmandsskuffer og så må de holde de få år de nu kan.






Min mand og jeg lavede den her sammen :O)


Fortsat god weekend :O)

onsdag den 9. maj 2012

Projekt bålhave

Så er vi kommet lidt i gang med bålhaven. Den ligger i forlængelse af  Badeanstalten, så når børnene bader kan vi hygge med bål og samtidig holde øje. I får et smugkig, for helt færdige er vi ikke :o)

Den del af haven skal holdes som en mere vild naturlig have. Ren afslapning så snart man træder ind. Der vil blive sat nogle kraftige klatreroser hist og pist i ren Krøyer stil. Så her vil der altså være græs ;o)

Da cirklen var målt ud, gravede vi hullet til bålet og lagde fiberdug i resten og så ellers 6-7 trillebør stenmel på. Stolene har også nogle gode armlæn til et glas rødvin ;o). Jeg vil glæde mig til hyggelige aftener i godt selskab...

Kan I have en god dag!

lørdag den 14. april 2012

DIY i haven

Flere har efterlyst et indlæg om hvordan vi har lavet adskillelsen mellem sti og bed. Så her kommer en lille DIY på sti og bed adskillelse. 
Det kan gøres på mange måder, men den her løsning med sten sat i beton, er meget billig og lige efter vores smag.



Da vi havde lagt stenmelet ud på stierne, gravede vi en dyb rende på ca 20 cm og godt en markstens bredde langs stiens kant.

Vi brugte en gammel bagbeklædning af masonit til at skabe en skarp kant og fordi stien buer er det nemt at bøje så det følger stien.  
Kanten gør at det er meget nemmere at luge, da du ikke kommer til at hakke i beton.
Hvis det er en lige sti er brædder det bedste valg.
Hele arrangementet holdes på plads med hegnspæle og fjernes først dagen efter når det er forholdsvis tørt.

Så blander man sin cement med sand og hælder en passende mængde ned i renden, næsten helt op. Derefter er det bare at lægge stenene ned en efter en på rad og række. 

Afslutningsvis går man det efter så der er en pæn afrunding. Vi brugte en kalkkost dyppet i lidt vand. Dagen efter fjernes sløret med vand iblandet saltsyre. Brug handsker!!! 



 Her at I se hvordan stien fint buer. Tynde masonit plader kan købes meget billigt i jem og fix. 



 Så er det bare at fylde jord helt ind til kanten og plante efter :)


God fornøjelse!