tirsdag den 8. maj 2012

Big year!


Der er mange fordele ved at bo på landet, bl.a at jeg kan gå i fred med alle mine udbrud :o) Der lyder ofte nogle Ejjjjjh, ihhh og åhhhh når jeg går min vanlige morgenrunde. Men det kender I sikkert fra jer selv. Dog er jeg holdt op med at hente børnene, de er efterhånden ret ligeglade :D

Lige for tiden er der masser af grund til at komme med diverse udbrud, for næsten alle tulipanerne er sprungen ud og jeg skal da lige love for at det er fantastisk smukt. Kan IGEN anbefale alle at lave et BIG YEAR hvor der lægges tulipanløg i Claus Dalby mængder.

Først skal vi en tur på Syrenbakken. 

Her har jeg følgende tulipaner: 'Blue Parrot', 'Curly Sue', 'Blue Herron' og en MASSE Allium :o) Jeg kan desværre ikke lige skelne dem fra hinanden endnu, skal ud og tage noter ;o) Farveholdningen her er lilla og blåt, men det er ikke så nemt med tulipaner, så jeg har valgt nogle med BLUE i navnet og hvad der kommer lidt i nærheden.





Så skal vi en tur i Den Engelske Have.

Her er der også 3 slags tulipaner. 'Barcelona', 'Maytime',  og 'Angelique'. Farverne her er en skøn blanding af lyserødt, pink og lilla.

Skønne 'Maytime' med de spidse blomster og den buttede 'Barcelona' ind imellem.
Lige til at spise ;o), det er selvfølgelig 'Angelique'.



Så en tur til Havevejen.

Her er tulipan 'Shirley' og farven driller mig som I kan se, men det gjorde de også i terrassebedet. der skiftede de dog hurtigt farve. Vi ser om de også har tænkt sig at gøre det her. Farverne her er total prinsessefarver med strejf af lilla.

Hmmm....så tænker man lige sit, gad vide om det er en fejl. Men så.....
Så blegner de lidt mere....


Og meget mere....

Og VUPTI...så er Shirley lige som hun skal være :o)

Så slutter vi lige af med billeder fra lidt over det hele. Advarsel: Der er mange!

 














Og slut... :D

søndag den 6. maj 2012

Den perfekte gave??

Som I nok læste i forrige indlæg, så fyldte min mor 60 år i går. Og hvad giver man så sin kære moder der nærmest har alt???

En overnatning i Haven i Hune i selskab med hendes mor og 2 døtre...selvfølgelig :o) Det bliver til august og behøver jeg at nævne at hun blev MEGET glad ??!
 


 Og så lige en fontæne i morgengave ;o). 

Jeg stod meget tidlig op, selvom der var festet igennem, men jeg synes der var det mest fantastisk lys udenfor. Så kl. 6 stod jeg i nattøj og tog billeder i hele haven :o)
Her følger lige nogle stykker af dem...

 Suk...jeg kan ikke få nok af kørvel. Er den ikke yndig??



 Tulipaner og primula i sammen farve. Perfekte i morgenlys!





 Fortsat god søndag til jer :O)
 

lørdag den 5. maj 2012

Stor dag!

I dag fylder MITTARA 60 år. Og til dem der ikke ved det, så er hun min mor :o). Vi skal til fest på Sallingsund færgekro og jeg glæder mig til god mad og hyggeligt gensyn med familien.
I skal nok høre lidt om hvad hun får i gave....men først i morgen...kan afsløre at det er en SUPER GOD gave. Mon hun læser med?

Jeg får travlt i dag, men der bliver lige tid til lidt billeder fra haven.

Siddepladsen i hjørnet af Den Gule Have.

'Maytime' som der kommer indlæg om en af dagene, for den er da bare SÅ smuk med de spidse blomster. Staudevalmue 'Pattys Plum' fylder godt ud omkring i bedet. Den glæder jeg mig til at se i blomst igen, for den er helt unik.

Krukkerne i Den Gule Hav.

Purpurhaven

Den Engelske Have, taget for 3 dage siden, men der er proppet med tulipaner i blomst nu. Indlæg senere herom.

Et kig gennem pergolaen midt i haven.

Et kig fra terrassen op mod Purpurhaven og bag brændestablen der fungerer som ruminddeler ligger Den Gule Have.
 
 God weekend til jer alle!

fredag den 4. maj 2012

Morgensur

...kan man næppe blive når nedenstående syn møder en fra terrassedøren. I bedet er der tulipan 'Shirley', 'Angelique', 'New Design' og 'Blue Diamond'. Omkring 350 stk, altså en KÆMPE buket :o)


Den smukke lyserøde med lidt lime er 'New Design' og er absolut en af mine yndlinge. Den lidt mørkere er 'Blue Diamond'. Bedet er egentligt tænkt i lyserød, men jeg kan godt lide at der er en lille afstikker og det job klarer 'Blue Diamond' fint.

Tulipan 'New Design', er den ikke lige til at spise???

Tulipan 'Shirley' som starter meget lysegul, og var ved at sætte en skræk i mig, men stille og roligt skifter farve.

'Blue Diamond' med hele 4 knopper! Det er da en lille blærerøv, hva'? 
 Så mangler jeg bare at 'Angelique' springer ud, men den er bestemt også værd at vente på.

Kan I se Akelejen der er lige ved at springe ud og hvor fin den matcher i farven til de lidt mørke tulipaner??? Tilfældigt??? JA, ren win win :o).

Til at dække løgvæksterne når de skal visne ned, kommer der et vrimmel af Geranium, Løvefod, Rølliker, Akelejer, Hosta og Hortensia.

Kan bare lige oplyse at jeg er 100 % tilfreds med resultatet og glædes over jeg fik sat alle de løg. Jeg vil endda sige at det nok ikke er sidste gang jeg har lagt mange løg, meeeen måske jeg nøjes med 1500 i det sene efterår :o)

Kan I nu nyde dagen og hinanden :o)

torsdag den 3. maj 2012

I slipper ikke

...I får billeder af mine tulipaner og narcisser. Så er I advaret :o) Jeg har været ude med billeder af tulipaner for at sammenligne med virkeligheden. Har hele tiden været spændt på om det kommer til at passe sammen i farverne. Men nu må jeg lige væbne mig med tålmodighed, for nogle af dem skifter farve lidt efter lidt, så en endelig dom kan jeg ikke komme med endnu.

Først til Det Hvide Bed hvor jeg har sat 3 kasser Claus Dalby kasser af Creme mix.

Øverst i billedet er det Narcis ' White Lion' og nederst Narcis 'Mount Hood'. Narcis 'Thalia' er også sprungen ud, men den glemte jeg at fange med kameraet.

De har vendt sig mod solen, men er også skønne bagfra :o)

Hov, man kan lige ane en enkelt Narcis 'Thalia' ude til højre, men den er ikke sprungen ud.....endnu.




'Mount Hood' og perlehyasinter og en Valeriana officinalis på vej.

'White Lion'......er den ikke lækker????



Tulipan 'Mount Tacoma'.  
 

I morgen kommer en billedserie fra terrassebedet. Kan I nu nyde vejret i dag, det lader til at der er et kraftigt skift på vej.
Slutter lige af med billeder af havens vilde del ved kastanjehegnet, hvor vild kørvel er ved at spring ud.


 
God dag til jer!