Hvis der er noget jeg bare MÅ og SKAL og VIL, så er det et smut til Haven i Hune mindst 2 gange om året. Anne Just har om nogen været skyld i min besættelse af have og efterfølgende også Claus Dalby. Min have er ved at være et godt mix af disse 2 verdener, men selvfølgelig også med mit personlige udtryk. Anne Just har jeg været heldig at tale med flere gange og har handlet min første Constance Spry hos hende for 7 år siden. Hun mente, at hvis det blev lidt koldt om aftenen, (den var lidt fremme i skoen og havde nydt sit liv i et drivhus i det tidelige forår og ikke helt hårdfør i den virkelige verden) så skulle jeg smide en af min mands skjorter på den. Det grinte vi lidt af, for min mand Jesper er nok ikke lige skjortetypen. Den han havde tilgængelig var kun til meget pæn brug. Det skal lige tilføjes, at han er kommet efter det.
Første gang jeg besøgte Haven i Hune var i 2001. Jeg er så heldig at min mor og jeg deler interessen for have, så vi har altid gjort en tur ud af det. Og vi er ikke sådan lige at slippe af med. Selvfølgelig skal man bruge HELE åbningstiden, kan man andet???? Det er jo en pragtfuld have og man tror det er løgn første gang man ser den. Det er noget andet end kedelige traditionelle haver jeg havde set tidligere.
Men jeg må indrømme at det ikke helt er det samme at besøge haven efter hun desværre ikke længere er iblandt os. En så karismatisk kvinde var jo en del af oplevelsen og jeg bliver altid en smule trist når jeg kommer derop.
Jeg blev også helt bjergtaget af hendes malerier og da jeg selv har en kreativ åre, pressede min mor på og mente at jeg med tiden ville kunne gøre det ligeså godt. Hun er jo min mor...:0) Men der er INGEN der gør det så godt som Anne Just gjorde det......
