Som nogle af jer måske ved, så er vi 4 havetosser på Mors der har dannet en haveforening, der lyder det mundrette navn: Nordmors Havetosseforening. Medlemmerne tæller udover mig; Margrethe fra MitTara og Tante Grøn og Syrenprinsen.
Foreningens formål er at dele haveinteressen, drikke kaffe, dele planter, mere kaffe, og selvfølgelig at besøge andre haver og skovle inspiration til os.
Sidst i maj måned var vi på surprisetur i anledning af Margrethes runde fødselsdag. Margrethe troede hun skulle på tur i en kolonihave i Århus, men det skulle hun bare slet ikke, hun skulle da fejres i Claus Dalbys skønne have i Risskov. Behøver jeg at nævne at hun blev meget overrasket og utrolig glad??
Nu følger der en lille billedserie fra en helt uforglemmelig dag i super god selskab.
Søjlepavillionen er et skønt skue mod den smukke bøgeskov. Spejlbassinet kommer virkelig til sin ret her.
Denne helt vidunderlige buket af pæoner prydede bordet i pavillionen og farven på vasen matchede selvfølgelige stolene ved spejlbassinet.
Jeg er så vild med dette farvemix af tulipaner og er helt sikkert et match jeg vil gøre kunsten efter. Er det ikke smukt?
Her kunne man da godt lige tænke sig at sidde og nyde hele haverummet med et køligt glas hvidvin. Jeg kunne i hvert fald ;O)
Duerne i haven skaber en helt særlig eventyrlig stemning. 
Søjler og buer i misundelige mængder overalt i haven.
The sunken garden, hvor symmetrien virkelig er fuldført.
Vand i haven er et must.
At der bor et havemenneske med særdeles god smag hersker der ingen tvivl om ved havelågen.
Håber I nød turen rundt i Claus dalbys have, jeg kan i hvert fald fortælle at jeg havde en helt fantastisk inspirerende dag denne skønne majdag :o)